Brand icon pokerBrand icon casinoBrand icon sports

Klik her for at se sportsreglerne, der gælder for væddemål indgået før: 29-03-2022

Tennis

Generelt

Væddemål indfries ud fra resultater og statistik fra den relevante turneringsmyndighed.

Hvis der sker en ændring i antallet af sæt (eller partier pr. sæt), der skal spilles, gælder væddemål på kampens vinder (dvs. væddemål på vinderen af en kamp ekskl. handicapvæddemål) og væddemål på vinder første sæt (medmindre antallet af sæt bliver reduceret til ét, og i så fald bliver disse væddemål annulleret). Væddemål på andre spilmuligheder bliver annulleret.

Hvis der sker en ændring af nogen af følgende ting, gælder alle væddemål:

  • ændring af banetype (indendørs til udendørs eller omvendt)
  • ændring af spilleoverflade (enten før eller under en kamp)
  • ændring af spillested
  • ændring af spilleplanen, som påvirker tidspunktet eller datoen for en kamp.

I tilfælde af uafgjort i en duelspilmulighed annulleres begge valgmuligheder. I en spilmulighed med mere end to valgmuligheder, hvor "uafgjort" ikke kan vælges, gælder de normale regler for dødt løb.

I tilfælde af pointstraf eller partistraf bliver væddemål indfriet ud fra den opdaterede stilling.

Afbrydelse, aflysning og udsættelse

En turnering skal være spillet til ende, for at væddemål på udfaldet tæller.

Hvis en kamp ikke afvikles, eller hvis en spiller vinder på walkover, bliver væddemål på kampen annulleret.

Manglende deltagelse, opgivelse og diskvalifikation

Hvis en spiller eller et par trækker sig eller bliver diskvalificeret i en ITF-, UTR- eller opvisningskamp, bliver alle væddemål på kampens vinder annulleret, uanset hvornår i kampen spilleren eller parret trækker sig eller bliver diskvalificeret.

Ved alle andre konkurrencer: Hvis en spiller eller et par trækker sig eller bliver diskvalificeret inden slutningen af første sæt, bliver alle væddemål på kampens vinder annulleret. Hvis en spiller eller et par trækker sig eller bliver diskvalificeret, efter det første sæt er slut, bliver spilleren eller parret, der går videre til næste runde (eller vinder turneringen i tilfælde af en finale) regnet som vinder af et væddemål på kampens vinder, og væddemål på kampens vinder på den spiller/det par, der har trukket sig eller er blevet diskvalificeret, bliver annulleret.

Væddemål på andre spilmuligheder i alle konkurrencer bliver annulleret, uanset om en spiller eller et par trækker sig i eller efter første sæt, med undtagelse af dem på spilmuligheder, hvor udfaldet er definitivt afgjort.

Hvis en spiller, et par eller et hold ikke deltager i en turnering, bliver alle væddemål på pågældende spiller, par eller hold annulleret. Vi kan foretage fradrag svarende til Tattersalls' regel nr. 4(c) på gevinster for væddemål på begivenhedens resterende deltagere (baseret på odds for den deltager, der har trukket sig).

Tiebreaks

Ved spilmuligheder på samlet antal partier og handicaprelaterede væddemål tæller en tiebreak som ét parti. Opgives point eller partier, tæller de med ved den endelige indfrielse af væddemål.

I nogle turneringer afgøres kampe, hvor sætstillingen er 1-1, af en matchtiebreak. I dette tilfælde regnes en matchtiebreak for tredje sæt.

Hvis vi for en kamp, der involverer en matchtiebreak, fejlagtigt accepterer væddemål på vinderen af et bestemt parti i sidste sæt, på det samlede antal partier i et sådant sæt eller på handicapspilmuligheder i forbindelse med et sådant sæt (eller lignende), bliver de pågældende væddemål annulleret.

En matchtiebreak tæller ikke med i væddemål på, om der kommer nogen tiebreak, og bliver ikke regnet som en tiebreak i nogen væddemål, der involverer antallet af tiebreaks.

Parti- eller pointrelaterede spilmuligheder

Hvis et parti ikke bliver afsluttet, bliver alle væddemål på det parti annulleret – med undtagelse af Parti til deuce, hvis udfaldet allerede foreligger.

Hvis den forkerte spiller er blevet sat som server i et specifikt parti (nuværende eller næste parti), bliver væddemål på udfaldet af det specifikke parti annulleret uanset resultatet.

Spilmuligheder på partimargin

Væddemål indfries ud fra den absolutte forskel mellem antal vundne partier af én spiller og de partier, som modstanderen har vundet. Hvis spiller A for eksempel vinder 17 partier, og spiller B vinder 19 partier i løbet af kampen, bliver spilmuligheden indfriet ud fra den absolutte forskel (hvilket er to).

Spilmuligheder på esser og dobbeltfejl

Kampen skal være spillet til ende, for at væddemål på disse spilmuligheder gælder, med undtagelse af spilmuligheder, der er definitivt afgjort (f.eks. første es eller første dobbeltfejl), som bliver indfriet på baggrund af resultatet. Væddemål bliver indfriet baseret på de officielle scoringsleverandører eller officielle turneringshjemmesider (hvis der er uoverensstemmelser mellem data fra officielle scoringsleverandører og turneringshjemmesider, har data fra officielle scoringsleverandører forrang).

Spilmuligheder med handicap og totaler

Hvis et handicap tilskrives en hel spilmulighed (f.eks. hvis spilmuligheden hedder Sæthandicap -1,5 sæt), og der ikke er noget handicap for et individuelt valg i den pågældende spilmulighed, vil det relevante handicap blive anvendt på det først anførte valg. Hvis en spilmulighed f.eks. har titlen Sæthandicap -1,5 sæt for Medvedev-Thiem, og det endelige resultat af kampen blev "Medvedev 3 sæt, Thiem 2 sæt", bliver spilmuligheden indfriet, som om det endelige resultat var "Medvedev 1,5 sæt, Thiem 2 sæt" (dvs. alle væddemål på Medvedev bliver indfriet som tabte væddemål, og alle væddemål på Thiem bliver indfriet som vundne væddemål).

Medmindre andet er angivet i navnet/overskriften på en spil- eller valgmulighed, gælder totaler og handicap for den samlede kamp (i stedet for sæt eller partier).

Grand Slam Specials sidst på året

Australian Open, French Open, Wimbledon og US Open regnes for en Grand Slam.

Alle væddemål på denne spilmulighed gælder kun singlerækken i hver Grand Slam. Alle væddemål gælder, hvis en spiller ikke deltager eller har trukket sig eller er blevet diskvalificeret før eller under en Grand Slam.

Alle Grand Slams skal spilles inden for det pågældende år. Hvis en Grand Slam bliver udsat eller aflyst, annulleres alle væddemål, medmindre udfaldet allerede er definitivt afgjort.

Ranglister sidst på året – specials

Alle væddemål bliver indfriet ud fra de officielle ranglister fra ATP/WTA d. 31. december hvert år.

Spillere – specials

Medmindre andet er angivet, gælder alle væddemål for singlerækken i turneringen.

Hvis en turnering udsættes til det/de følgende år eller aflyses, annulleres væddemålene.

Væddemål bliver indfriet i henhold til de officielle ATP-/WTA- og ITF-hjemmesider.

 

De generelle væddemålsregler gælder for alle kategorier af væddemål og spilmuligheder, der ikke er nævnt i reglerne for specifikke sportsgrene.